Den Kommunikative Tyngdelov

Alle store opdagelser og idéer er affødt af en undren. Når der er noget, vi ikke forstår, så søger vi et svar, en forklaring, en formel, der giver mening og sammenhæng i tingene. Jeg gik for eksempel i flere år og søgte efter en universel sammenhæng mellem den måde, virksomheder og brands kommunikerer på, og den succes de havde med det.

 

Fra æbler til budskaber

Undren og søgen efter sammenhæng var også drivkraften for Sir Isaac Newton. Han undrede sig over, at et æble i frit fald altid falder den lige vej mod jorden, og han fik idéen om at forklare det i formel – en tyngdelov. Tyngdeloven blev Newtons opdagelse, der også forklarede sammenhængen i universet.

Min udfordring har længe bestået i, at vi som kommunikatører og strateger er under historisk forandring: Nye medier dukker op fra dag til dag. Kendte målgrupper smuldrer. Kunder er mindst lige så optagede af virksomheders holdninger til alt fra CSR over klimaforandringer til verdensfred, som de er af produkter og ydelser. Kunder er blevet til et publikum, som ikke bare vil købe. De vil involveres, underholdes, gøres klogere og se den store sammenhæng. Noget af en udfordring.

Stærkt inspireret af Newtons viden om tyngde og tiltrækningskraft har min undren og udfordring som strateg og kommunikatør bragt mig til opdagelsen af Den Kommunikative Tyngdelov.

 

Vidste Newton noget om kommunikation?

Så jeg brugte Newtons tanker om Tyngdeloven, massetiltrækning og legemers bevægelse som udgangspunkt til modellen for kommunikation. Og det viste sig at være en god idé. Kommunikation handler nemlig også om tiltrækning, afstande og tyngde.

Newtons tyngdelov handler om, at tiltrækningen mellem to objekter er bestemt af objekternes masse (deres tyngde) og afstanden mellem dem (deres relation).

Med den Kommunikative Tyngdelov har vi sat kommunikation på en tilsvarende formel, der også handler om tyngde og afstand. Med andre ord: Din tiltrækningskraft som menneske, virksomhed eller brand, afhænger af din tyngde og afstanden til den eller dem, du ønsker at tiltrække.

 

Vores fælles udfordring

Kunder er blevet til et publikum, og de vælger og vrager mellem medier og budskaber med hård hånd. Vores udfordringer som strateger og kommunikatører er et spejlbillede af vores kunders udfordringer. Vi skal sikre, at vores kunder får mest muligt ud af deres markedsføringsbudgetter og opnår den størst mulige tiltrækningskraft til deres brands. At det hele kommer til at hænge sammen og give mening.

Her bliver Den Kommunikative Tyngdelov til et konkret arbejds- og procesværktøj. Den slags værktøjer er der rigtig mange af – og der er som regel ikke de store forskelle på dem (de begynder med analyse og slutter med evaluering. Du kender dem til hudløshed).

Den kommunikative Tyngdelov er anderledes: Den er en ramme, inden for hvilken du kan arbejde med de enkelte faktorer, der tilsammen afgør tyngden og sammenhængen i dine budskaber. De enkelte faktorer, der gensidigt styrker eller svækker din kommunikation og tiltrækningen til dit brand.

Det er ikke noget, jeg bare har fundet på – eller opfundet, om du vil. Ligesom Newton heller ikke opfandt tyngdeloven – han opdagede den. På samme måde er Den Kommunikative Tyngdelov en opdagelse, som er kulminationen på mange års arbejde og erfaring med kommunikation. Både min egen og andres.

 

Den universelle formel for kommunikation

Med denne opdagelse er det nu tydeligt, hvorfor der er så stor forskel på, hvordan kommunikation virker – både fra virksomhed til virksomhed og i nogle tilfælde fra gang til gang. Hvorfor en gennemtænkt og godt eksekveret kampagne virker perfekt for nogle brands og falder helt til jorden for andre. Svaret ligger her:

 

formel

Eller

 

Ligningen for Den Kommunikative Tyngdelov har tre variabler, der alle er til at arbejde med:

 

  1. Tyngden – der bør optimeres
  2. Afstanden til dit publikum – der bør minimeres
  3. Kraften i kommunikationsvariablerne – der bør maksimeres

 

Gør du det, bliver din tiltrækning til dit brand maksimeret, og du har dermed det bedste grundlag for at få mest muligt ud af jeres markedsføringsbudgetter.

Detaljerne om, hvordan du gør det, kan du læse om her, hvor vi uddyber lovens paragraffer. Du er også velkommen til at kontakte Søren Schnedler på 40 36 28 29 eller på ss@centerofgravity.dk for at høre mere om Den Kommunikative Tyngdelov og hvad den kan gøre for dig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*
*
*