Gravity-post 04.04.14

Hvert år prøver flere og flere virksomheder at overgå hinanden, i at lave årets fedeste aprilsnar. Nogle lægger man knap mærke til, andre imponerer med både kreativitet og et voldsomt budget. Men hvad er en god Aprilsnar? En god og gennemtænkt aprilsnar er i kontekst med noget aktuelt, humoristisk og/eller realistisk – noget der faktisk godt kunne være sandt. Nogle af de bedste er dem der involverer brugerne, så de bliver en del af joken.

I denne uges Gravity-post hylder vi årets fedeste aprilsnar. Vi har fundet de 5 vildeste, sjoveste, mest imponerende og vanvittige, som måske kan give dig lidt inspiration til næste år, eller i hvert fald et smil på læben.

God læselyst og god weekend!

Google Maps Pokemon Edition

Internetgiganten Google er en af de absolut førende inden for aprilsnar og har traditionen tro lavet en gennemført aprilsnar, lige til historiebøgerne. Google Maps lancerede d. 1. april en opdatering af Google Maps som hedder Pokemon Edition, hvor brugere skal rundt i verden og fange Pokemons. Fanges alle Pokemons er man med i kapløbet om et eftertragtet job hos Google.

 

 

Lær at twerke i fitness.dk

Fitness.dk skrev på facebook, at der var åbnet for tilmeldinger til deres nye hold “Twerking”. Instruktørerne er særlig uddannet af den verdenskendte sangerinde og “Twerk Queen” Miley Cyrus.

fitness dk aprilsnar

 

 

F1-comeback til Jan Magnussen

Jan Magnussen syntes at han i år ville være med på aprilsnar-bølgen og skrev derfor på sin hjemmeside, at han var tilbage i Formel 1 – i første omgang som reservekører for det unge talent Kevin Magnussen.

Jan Magnussen

 

 

Google+ med en kreativ og #Hoffsome aprilsnar

Den 1. april kun man på Google+ være heldig at “møde” David Hasselhoff. Ikonet David Hasselhoff, kendt fra blandt andet Baywatch og Knight Rider, dukkede nemlig op på de billeder, brugerne lagde op på Google+. På den måde blev alle billeder altså “photobombed” af Hasselhof himself – det kom der bestemt meget sjov ud af!

thehoff1-1

Se flere #Hoffsome billeder fra Google+ photobombs med the Hoff.

 

 

Metroen i London tilføres en loop-the-loop

DLR London annoncerede en diskræt lille tilføjelse til metroen, for at gøre turen sjovere for Londons mange pendlere. Hvem har ikke altid drømt om et lille loop i metroen? Hold fast på hat og briller!

DLRLondon

God weekend!

Har vi overset nogle? Del gerne med os her på siden, på Facebook eller Twitter, hvis vi har overset en god aprilsnar.

Tak fordi du læste med.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*
*
*