Fuck, jeg har ikke noget formål!

Fuck, jeg har ikke noget formål! Sådan har jeg gået og tænkt i flere måneder, imens jeg har udsat denne lille klumme, som Søren var så venlig at udfordre mig på. Udfordring bliver nemlig ikke mindre, når man – som jeg – oplever, at arbejde og fritid tit flyder sammen. Hvor stort skal det der formål så egentlig lige forstås. Formålet med mit liv? Ja, jeg var helt deroppe, og det lammede mig en del. Men så skrumpede jeg til sidst ind til normal størrelse igen.

Men hvad er formålet med mit arbejde? Jeg er lidt af en flanør, som lader mig drive af nysgerrighed og begejstring, så det fik mig til at spekulere over, om en flanør overhovedet har noget formål. Og i de 10 år jeg har været selvstændig, har jeg aldrig holdt mine budgetter. Jeg har nemlig aldrig lagt nogen. Jeg har heller ikke indfriet mine målsætninger. Jeg har nemlig aldrig opstillet nogen. Flanører virkede pludselig lidt formålsløse.

Det eneste, jeg kunne komme i tanke om, var en sætning, jeg for 10 år siden skrev ned som forretnings idé til min lille virksomhed: Vi forbedrer præstationer og situationer gennem idéudvikling.

Hov! Det lød da som et formål. Jeg gør andre gode ved at udvikle og dele idéer sammen med dem. Det kan man da godt kalde et formål. Hurra, jeg har et formål!

gladmand3

Mit formål er heldigvis flydende: Idéer. Det kan antage mange former. Brainstorms, workshops, processer, projekter, konferencer, foredrag, bøger, film …Idéer har mange former.

Idéer indenfor hvad? Det spørgsmål har jeg hørt mange gange gennem årene. Du må da have et speciale. Mit speciale er at gøre andre gode. Jeg er god til at heppe. Hjælpe andre med at få idéerne ud af hovedet. Få dem delt.

Jeg deler idéer. Også når jeg ikke får penge for det. Jeg bilder mig ind, at jeg kan forbedre verdens tilstand ved at dele en idé ad gangen. Når man udvikler idéer i et fortroligt rum, så må man ikke skelne mellem gode og dårlige idéer, for så får man slet ikke nogen idéer. Men når man vælger at dele dem med verden, så bør man tage stilling.

Når jeg kigger tilbage, så kan jeg se, at jeg primært deler idéer om handel, kultur, adgang til ressourcer, fødevarer, forretningsmodeller og læring. Jo mere vi handler sammen, jo mindre slås vi. Jo mere kultur vi indtager, jo mere fantasi får vi. Jo flere der har adgang til rent vand og ren energi, jo mere retfærdighed findes der. Jo flere munde vi kan mætte med sund og nærende mad, jo færre bliver syge. Jo flere nye forretningsmodeller, jo flere nye jobs kommer der. Jo mere læring, jo mere demokrati får vi.

Når man arbejder med idéudvikling, kan man ikke hvile på laurbærerne. De idéer, der var nye og friske i sidste uge, er det ikke længere.

Det, jeg gør, er at stole på min radar. Jeg stoler på, at jeg kan opfange, i hvilken retning idéerne skal gå, og så hepper jeg. De fleste mennesker deler ikke idéer per natur. Mange er bange for at dumme sig, så jeg gør gerne det, at jeg dummer mig først. Så kan den næste jo lettere brillere. Den første, der siger noget, tager en chance. Dem tager jeg mange af.

Til gengæld har jeg ingen ambitioner på min virksomheds vegne. På den måde er jeg stadig en flanør. En der vandrer om på må og få. En dagdriver. Jeg er enten helt varm eller helt kold. Det kan nogle gange gøre det lidt svært at sælge noget. Der står jo også noget på mine hylder, men jeg har svært ved at sælge noget fra hylderne, da jeg ikke brænder nok for dem.

Der går kludder i det, når jeg skruer sælger smilet på. Jeg har heller aldrig kunnet score på en frispilning inde foran mål. Det er ofte lykkedes mig at skyde forbi målet, eller slet ikke ramme bolden. Til gengæld kan jeg score fra en helt vildt spids vinkel, så jeg kan næsten altid finde på noget, du har lyst til at købe.

Men det sker i mødet. Jeg møder op og leger med. Prøver at forstå. Deler min viden. Byder ind. Korrigerer. Bygger et koncept. Og så kommer det skide budget. Hvad skal man tage for det? Det har jeg heller aldrig lært at gøre på en professionel måde. Men jeg lever jo af det, så jeg kommer mig over det hver gang.

Tak for udfordringen, Søren. I og for sig troede jeg ikke, jeg havde noget formål, men når jeg kigger i bakspejlet, er det nemt at få øje på. Jeg lever nok livet lige lovlig forlæns. Det er rart at blive bedt om at forstå det baglæns. Hvorfor gør jeg det, jeg gør? Jeg forbedrer præstationer og situationer gennem idéudvikling, fordi jeg tror på, at det gør i morgen bedre end i dag.

Det er formålet for min idévirksomhed. Når så mange fokuserer på formål for tiden, så kan jeg godt forstå det. Det er nemmere, når du har et formål. Selv når du ikke lige tænker over det, så hjælper dit formål dig med at navigere gennem både smult vande og bølger, høj solskin og mørke. Et formål fungerer som en slags kompas, man ikke behøver kigge på hele tiden. Formålet hjælper dig med at holde kursen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*
*
*